søndag den 6. januar 2013

Mit første hækleri

Ja intet mindre end mit første rigtige hækleri har jeg begået i dag. Ja altså hvis man ser bort fra noget jeg har forsøgt mig med, da jeg var ganske ung, og så den kant jeg lavede på babytæppet jeg har lavet til My.

Men med et strikkeprojekt færdigt, ja så måtte det jo være nu jeg skulle prøve det der hækling.

Jeg fandt de søde flag hos Karen Klarbæk og tænkte at de måtte gøre sig som mit første projekt. Og med hjælp fra en hækleskole jeg fandt hos hendes verden, så fik jeg styr på de enkelte masker.

Jeg har indtil videre lavet 2 stk. Det første er det hvide (ja jeg ved det, Dannebro er ikke hvidt) og det er lavet i bomuldsgarn, og ret hårdt at røre ved. Det andet er lavet i rødt akrylgarn (det samme som jeg har lavet julekugler i) og det virker noget blødere.



Min mand der er ansat i Søværnet er dog ikke helt imponeret, da han mener at de er skæve og ikke helt symestriske. Og det SKAL et spiltflag være! "Kan du ikke bare lige ændre det, så det passer?" Jo hans tro på mine evner fejler vist ikke noget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar